viewers:cpv

Panoramic Viewer

Vieweren kaldes med URL: http://mv.services.hxgncontent.com

Log ind med Brugernavn/Password.

Du kan også indsætte brugernavn/password i URLen: http://mv.services.hxgncontent.com?u=brugernavn&p=password

Åbn det projekt, du vil arbejde i

hx_mv_01_01.jpg

Du kan også indsætte projektnavnet direkte i URLen og dermed åbne det pågældende projekt: http://mv.services.hxgncontent.com?u=brugernavn&p=password&project=projektnavn

De data, du har adgang til, organiseres i projekter i Dashboard, og du kan oprette og rette egne projekter med de datalag, du har adgang ti. Hexagon vil normalt oprette et eller flere projekter, så du hurtigt kan komme i gang med at se data. Du kan ikke rette i disse projekter (Har følgende tekstbeskrivelse: Oprettet af Hexagon – kan ikke editeres).


Indtast hele eller dele af projektnavnet i “Projektfilter” eller klik på det enkelte projekt og se hvilke datalag, det pågældende projekt har adgang til.



I lagoversigten kan du se alle de datalag, du har adgang til.

Tilføj nyt projekt:

Klik på 'Tilføj nyt projekt'


Opret projektdefinition ved at angive Projektnavn og Beskrivelse. Angiv projektets placering ved at zoome ind i kortet og vælg eventuelt at få vist Open Street Map (OSM) som baggrundskort. Du kan efterfølgende redigere i projektnavn og beskrivelse ved at klikke redigeringsikonet.



Du kan nu tilføje de datalag, du vil vise i projektet, ved at vælge og vælge ledige lag fra laglisten.


Du kan løbende tilføje nye datalag til projektet eller frigøre datalag.

Hvis du har adgang til at uploade egne billeder til Multiviewer, kan du holde øje med dataforbruget i Dashboard. Klik på indstillinger – Generelle oplysninger. Her kan du den aktuelle størrelse af de enkelte egne lag samt den samlede grænse.

Klik på for at lukke Dashboard og returnere til projektets kortvisning.

Du kan vælge mellem adresseservicen DAWA (Danmark) og en global adresseservice (Open Street Map).

hx_mv_01_09.jpg

 Ved adressesøgningen åbnes det nærmeste billede til adressepunktet med billedet centreret i dette punkt (fokuspunkt), der markeres med prik i gadebilledet og et fokussymbol i oversigtskortet. Ved skifte til et andet gadebillede (se under navigation), fastholdes det søgte adressepunkt som fokuspunkt, indtil fokuspunktet annulleres ved at klikke på fokussymbolet i oversigtskortet

Lagkontrollen har p.t. data i følgende hovedgrupper:
- Baggrundskort,
- Temakort (f.eks. fotopunkter for panoramabilleder, WMS-/WFS-lag fra eksterne services),
- Terræn (bruges ved skråfotos),
- Panoramabilleder (gadefotos),
- Luftfotos (skrå-/lodfotos fra drone og fly),
- Eget billedlag (billeder, som brugeren selv uploader, se mere under Geodropbox).

De enkelte lag aktiveres ved at sætte flueben i venstre felt.

Søgefunktion for laget aktiveres ved at sætte flueben i højre felt, se mere om søgning under afsnittet Panoramabilledet'.











Du kan vælge mellem forskellige kortprojektioner.

Du åbner et panoramabillede ved at klikke på fotopunktet. Hvis du holder [Ctrl] nede samtidig med at ud klikker på et fotopunkt, åbner du billedet i et nyt vindue. Du kan åbne op til i alt 4 vinduer.

hx_mv_01_41.jpghx_mv_01_42.jpg

Hvis du klikker et sted, hvor der ikke er et fotopunkt, lukker panoramabillederne, medmindre du har låst det fast ved at klikke på Knappenål, så den bliver rød. Det første vindue er låst som udgangspunkt. Klikker du på Knappenål igen, lukker vinduet.


Hvis du i lagkontrollen har aktiveret søgefunktionen for laget, kan du søge i laget. Vælg [Alt+S] og klik herefter et vilkårligt sted i kortet for at åbne det nærmeste billede med centrum i det pågældende punkt.
Hvis du har flere søgebare lag åbne (f. eks. to årgange af gadefotos) åbner det nærmeste billede fra hvert lag i hver sit vindue.
OBS: Du kan efter aftale med Hexagon få ændret grundindstillingen, så søgefunktionen aktiveres alene ved at klikke i kortet.


Klik på 'Byt vindue' for at få gadefotovinduet til at bytte plads med hovedvinduet



Du kan flytte gadefotovinduet ved at trække i flytte-ikonet, og du kan ændre vinduets størrelse ved at trække i sider eller hjørner. Hvis du trækker vinduet ud over browservinduets kanter, låses vinduet, og din skærm bliver nu delt i to vinduer.Du kan låse flere vinduer. Brug 'Byt vindue' til at frigøre vinduet igen.

hx_mv_01_43.jpg

Du kan vise det aktuelle billedes placering på oversigtskortet.


Du kan justere billedkvaliteten i billedet og indsætte anmærkninger.


Lysstyrke og kontrast for det enkelte vindue reguleres ved at trække glideren.

I 'Trafiktilstand mode' kan man vælge mellem 'Fart' og 'Kvalitet'. I Fart-mode indlæses billedet ikke i fuld opløsning, før man zoomer ind/ud i billedet. Det muliggør hurtig skift mellem billeder i en fortløbende række. I Kvalitet-mode indlæses billedet i fuld opløsning med det samme.

Desuden kan du tegne/skrive anmærkninger. Vælg anmærknings-type og tegn med venstre museknap. Afslut med højreklik.
Du kan ændre størrelsen af en tekstanmærkning. Afslut først med højreklik. Aktiver anmærkningen ved venstreklik og juster tekststørrelsen ved at rulle med musens hjul.
Du kan slette en enkelt anmærkning ved at aktivere 'Slet anmærkning', holde venstre museknap nede og trække cursoren hen over objektet. Du kan slette alle anmærkninger ved at aktivere 'Slet alle anmærkninger'.

Du kan downloade hele panoramabilledet.

Du har følgende navigationsmuligheder:

  • ændre synsretningen ved at trække med musen (venstre museknap) eller bruge tastaturets piltaster
  • zoome ind/ud ved at bruge musens hjul, bruge +/- på tastatur eller +/- ikon på skærmbilledet
  • centrere i et punkt ved at højre-klikke på punktet
  • hoppe til næste billede ved at klikke i nærheden af næste billedpunkt (vist med cirkel)
  • skifte til næste billede i synsretningen med 'w'-tasten (kør fremad ved at holde tasten nede)
  • skifte til forrige billede i synsretningen med 's'-tasten (kør bagud ved at holde tasten nede)
  • skifte til næste billede til højre med 'd'-tasten (kør sidelæns ved at holde tasten nede)
  • skifte til næste billede til venstre med 'a'-tasten (kør sidelæns ved at holde tasten nede)

Det aktuelle arbejdsområde for et projekt gemmes automatisk som en cookie på din PC, således at du åbner det pågældende projekt med den skærmopsætning, du sidst har brugt for dette projekt. Arbejdsområdet består af et baggrundskort og et eller flere gadefotovinduer, oplysning om hvilke datalag, der er søgbare, samt oplysning om valg af projektion.

Du kan gendanne standardopsætningen med kommandoen [Ctrl+Alt+R], således at næste billede/r bliver åbnet i et standardvindue.

Vær opmærksom på, at hvis du kalder CMV via API (f.eks. gennem integration med et webGIS-system), gemmes dit arbejdsområde ikke umiddelbart, idet kaldet fra APIet ofte vil definere en bestemt skærmopsætning. Du kan dog opnå, at dit personlige arbejdsområde gemmes, når du kalder CMV via APIet, hvis der tilføjes en ekstra parameter i API-kaldet (frl=1), og API-kaldet ikke definerer hvilke lag der er synlige og/eller søgbare. Hvis du også ser skråfotos, gemmes skærmopsætningen kun, hvis alle åbne vinduer er låst. (se mere herom nedenfor om skråfotos). Se i øvrigt vejleding om CMV API.










Centrer oversigtskort på aktuel position
Er især nyttig, når du arbejder på mobile enheder . Husk at lokation/placering skal være slået til på enheden.

Upload egne billeder/videoer (geodropbox)

Kræver særskilt aftale med Hexagon for at være aktiv.

Åbner menuen for at uploade egne billeder i Multiviewer. Du aktiverer også geodropbox-funktionen hvis du vælger et eller flere billeder i PCens stifinder og trækker det/dem over i Multiviewers kort (drag and drop). Billederne placeres på et datalag i hovedgruppen “Eget billedlag”. Vælg det eller de billeder, som skal uploades fra CMVs stifinder.
Hvis du kun vælger at uploade ét billede, markeres billedet på oversigtskortet med et billedikon .


Hvis billedet er geotagged, placerer Multiviewer det automatisk med markering af den korrekte position og med angivelse af en pil til angivelse af optageretning. Hvis billedet ikke er geotagged, placeres det i centrum af det aktuelle kortvindue og med optageretning mod nord. Juster billedets position ved at trække i oversigtskortet (ikke i billedikonet), og juster optageretningen ved at trække i pilen (med/mod uret).
Klik herefter på billedikonet for at gemme position og retning. Se mere herom nedenfor under “Storage Settings”.

Hvis du vælger at uploade flere billeder på én gang (kun fra desktop PC), listes billederne først i Upload Manager (grøn farve, hvis billedet er geotagged, og rød farve, hvis billedet ikke er geotagged). Alle billeder markeret med rødt skal flyttes manuelt på plads, jfr. ovenfor, før du kan uploade billeder.
OBS: Du kan kun uploade ét billede ad gangen fra mobile enheder.


Klik på det enkelte billede i Upload Manager for at kontrollere og evt. justere position og optageretning som beskrevet ovenfor. Billedet vises samtidigt nederst i upload manager.
Husk at gemme den nye billedorientering ved at klikke på billedikonet . Gentag dette for hvert billede, du har valgt.
Klik herefter på 'Upload'.





Dette åbner en ny dialogboks- “Storage Settings”:



  • Storage type: Vælg 'Cloud Storage. (Der arbejdes på at gøre det muligt at gemme billeder på egen PC – Local Storage, men det er ikke implementeret endnu).
  • Storage: Vælg 'geodropbox'
  • Layer: Vælg eksisterende lag, hvis du har oprettet et tidligere, eller opret et nyt lag. Lagnavn skal være på minimum 5 tegn angivet med små bogstaver, tal og bindestreg, og ingen andre specialtegn.
  • Symbol (kun ved nyt lag): Vælg ét af 4 symboler fra listen. Default er udråbstegn, der kan vise placering og optageretning. Øvrige symboler er cirkel, kvadrat og en stjerne.
  • Farve (kun ved nyt lag): Vælge farve ved at pege i farvetabellen. Funktionen oversætter dit valg til en RGB-værdi, som skrives og vises sammen med den valgte farve.

Klik på OK for at uploade billedet/billederne til din cloud storage. Afvent at upload er gennemført (100%).

I Storage settings har du desuden følgende valgmuligheder (sæt flueben):

  • do not ask and use defined storage as default for this session Tilvælges, hvis du gentagne gange skal uploade billeder til samme lag, og dermed med samme symbol og farve. Du undgår dermed at skulle at svare på de samme lagringsspørgsmål for hvert billede. Dette valg gælder indtil du logger ud og starter en ny session i CMV.
  • apply anonymization Tilvælges, hvis billedet indeholder ansigter eller nummerplader, der skal sløres, hvorefter Multiviewer vil forsøge at sløre de relevante dele af billedet automatisk. Billedsymbolet er highlightet, mens sløringsprocessen er i gang. Når symbol skifter farve til din valgte lagfarve, er den automatiske sløring gennemført, og du kan nu åbne billedet ved at klikke på det. Er du ikke tilfreds med sløringen, kan du udføre en manuel sløring, jfr. nedenfor.
  • attach to the project Billedet vil altid skulle tilknyttes det projekt du har aktivt i forbindelse med upload.

Hvis Geodropbox fejler……
Hvis nogle af funktionerne i Geodropbox fejler, kan du forsøge at genstarte (refresh) alle rutiner fra serveren. Det gør du ved at rydde cachen i din webbrowser og logge ind igen. I Google Chrome rydder du cache med SHIFT F5. I Internet Explorer skal du ind i dialogboksen til IE og vælge 'ryd cache'.

Efterfølgende redigering af uploadede billeder:
Egne billeder kan billedbehandles på samme måde som gadebilleder, og desuden har du mulighed for at foretage en række andre justeringer af det enkelte billede. Disse redigeringsmuligheder er samlet i gruppen “Handlinger”.
Skift position Giver mulighed for at justere position og optageretning på billedet


Udfør sløring Giver mulighed for at sløre udvalgte dele af billedet. Den del af billedet, der skal sløres, indrammes med anmærkningsværktøj med en cirkel eller et rektangel. Resultat af sløring ses for nogle billeder først næste gang billedet åbnes.


Slet billedet permanent fra cloud storage


Roter billedet 90° til højre. Billedets nye rotation huskes næste gang du åbner det


Roter billedet 90° til venstre. Billedets nye rotation huskes næste gang du åbner det


Der er funktioner for måling af vandret afstand, lodret højde og vandret areal.
Måling i gadebilleder er forbundet med betydelig usikkerhed.
Derfor er målefunktionen kun aktiveret, hvis det er aftalt mellem Hexagon og den enkelte kunde, og funktionen er kun aktiv inden for 20 m fra kamerapositionen.











Hvis der er adgang til måling i gadefotos, får du nederst i venstre hjørne en advarsel om at måling er usikker. Hvis ikke der er adgang til måling i gadefotos, får du besked om, at måling ikke er tilladt i gadefotos, og funktionen virker ikke.



Målingen vises i alle åbne vinduer, men vær opmærksom på, at en placeringen af målefiguren vil være forskellig i de enkelte vinduer på grund af usikkerheden i billedorienteringen.
Vandret afstand Hvis målingen kun omfatter ét linjesegment (vandret afstand med to punkter), angives både afstand og nu en kompasretning for linjesegmentet i oversigtskortet (Hvis du arbejder i 3D mode, angives afstand ikke som label på oversigtskortet, men i et felt nederst i kortvinduet).


Lodret højde Aktiver først en referenceflade, der definerer hvor langt væk fra kameraet at højdemålingen foretages. Hvis ikke du bruger referencefladen, så forudsættes det at målingen sker tæt ved kameraet, og den angivne højde vil derfor være for stor .
Peg på

Vandret areal Tegner en lukket polygon og arealet angives i m²


Slet alle målinger



Gem målinger: Alle aktive målinger gemmes i en tekstfil med følgende syntaks: [Geometri (x1 y1, x2 y2, x3 y3, ….); længde; areal; højde]


Inden du printer kan du indsætte kommentar og eget logo. Du kan desuden justere billedet, så du ikke får miniaturevinduet med i printet (sæt flueben i 'Kun fuld skærm') eller udelade angivelsen af eventuelle udførte målinger (sæt flueben i 'Skjul sidste måling').

hx_mv_01_45.jpg



Skifte mellem 2D-visning (Open Layers) og 3D-visning af oversigtskort (Cesium). Standardindstillingen er 2D-visning, fordi 3D-visning reducerer performance for nogle brugere, men mulighed for valg af 3D-visning kan aktiveres efter aftale med Hexagon.

Minimere baggrundskortet til ikonstørrelse (kun hvis baggrundskortet er i minitaurevinduet)

Skifte til fuld skærm

Aktivere synkronisering (se nedenfor).

Synkroniserer visningen, når du har flere vinduer åbne. Når Synkronisering er aktiveret, åbner vieweren automatisk det gadebillede, der er nærmest ved oversigtskortets centrum. Hvis flere gadefotolag er åbne, synkroniseres alle åbne gadefotolag, og hvis man centrerer et gadefoto i et punkt (højreklik i punktet), centreres alle åbne gadefotolag (synkronisering af centrering virker kun i punkter nær terræn).


Særligt om skråfotos

Hvis projektet indeholder både gadefotos og skråfotos, kan du se begge billedtyper på en gang og dermed få en endnu bedre dokumentation af den enkelte lokalitet.

Sådan gør du, når du vil se både gadefotos og skråfotos:

  • Gør gadefotos og skråfotos søgbare i lagkontrollen. Det er ikke nødvendigt at gøre skråfotopunkterne synlige – de forvirrer bare.
  • Aktiver søgefunktion [ALT+S] og klik på den aktuelle lokalitet i baggrundskortet eller søg på en adresse for at åbne nærmeste gadefoto og skråfotos for lokaliteten fra tre forskellige retninger.

  • Tilpas skærmopsætningen som du gerne vil arbejde med den (f.eks. ét gadefotovindue, ét skråfotovindue og oversigtskortet). Skærmopsætningen gemmes automatisk for det pågældende projekt som cookie på brugerens PC. OBS: Vær dog opmærksom på, skærmopsætningen kun gemmes automatisk, hvis billedvinduerne låses (dockes) som vist herunder. Hvis ikke billedvinduerne låses, åbner der fire billedvinduer, når du søger igen med adressesøgning eller ved at udpege en lokalitet med [ALT+S].

  • Du kan nu bruge alle de funktioner, du kender fra gadefotos.

Skråfotos indeholder 5 enkeltbilleder for alle lokaliteter (nord, vest, syd, øst og lodret). I nederste højre hjørne af skråfotovinduet kan du vælge billedretning (den retning, som kameraet peger). Lodbilledet vælges ved at aktivere firkanten i centrum af retningsvælgeren.

På oversigtskortet kan du se “footprint” for hele det pågældende skråfoto med blå ramme og “footprint” for den del af skråfotoet, der aktuelt er zoomet ind på, med gul ramme.

En del skråfotos kan være lidt slørede. Her kan du forbedre billedkvaliteten ved at justere lysstyrke og kontrast via indstillingsfunktionen


Som standard vises skråfotos i “Mosaik-visning” således at der automatisk skiftes til det nærmest tilgrænsende skråbillede, når du panorerer til kanten af et billede. Til gengæld er det begrænset hvor meget kan kan zoome ud i billedet.
Hvis du ønsker at kunne zoome ud til fuld billeddækning, skal du vælge “Ramme-visning”.

Du kan synkronisere visningen af de åbne kort- og billedvinduer.

Hvis du panorerer i oversigtskortet, så betyder synkroniseringen at:

  • Nærmeste skråfoto til oversigtskortets centerpunkt åbnes og centreres i dette punkt
  • Nærmeste gadefoto til oversigtskortets centerpunkt åbnes og centreres i dette punkt

Hvis du panorerer i skråfoto, betyder synkroniseringen at:

  • Oversigtskortet centreres i skråfotoets centerpunkt
  • Nærmeste gadefoto til skråfotoets centerpunkt åbnes og centreres i dette punkt

Hvis du panorerer i et gadefoto, sker der ingenting. Hvis du skifter til et nyt gadefoto, betyder synkroniseringen at:

  • Oversigtskortet centreres i gadefotoets kameraposition
  • Nærmeste skråfoto til gadefotoets kameraposition åbnes og centreres i gadefotoets kameraposition

Mobile enheder

Multiviewer kan også afvikles på tablets (Windows 10 og Androids) og mobiltelefon i Google Chrome browser. Desuden også på IPhone og IPads ved brug af Safari. For at kunne udnytte den fulde funktionalitet i Geodropbox på mobile enheder, skal du sikre, at Multiviewer får adgang til kameraets placering mv., jfr. instruks nedenfor om konfiguration før brug. Funktionaliteten på mobile enheder er den samme som på PC-versionen, dog med følgende undtagelser/ændringer:

  • Menu-ikonerne for 'Projekter', 'Dashboard', 'Om' og 'Log af' er ændret for at spare plads.

  • Du kan kun søge på ét datalag ad gangen. Hvis du i PC-versionen har gjort flere datalag søgbare i et projekt, og åbner dette projekt på en mobil enhed, vil ingen af lagene være søgbare per default. Du skal selv i lagkontrollen vælge hvilket datalag du vil søge i.

  • Der er kun plads til at vise ét billede sammen med oversigtskortet.

  • Når du åbner et gadebillede/skråfoto, låses billedvinduet automatisk i på højre side eller i bunden af skærmen.

  • Du lukker billedet ved at klikke et vilkårligt sted i oversigtskortet. Hvis du tilfældigvis klikker på et billedpunkt, åbner det nye billede.

  • Navigation
    Du navigerer mellem gadebilleder ved at pege i billedet:
    I køreretningen:
    Peg nederst i billedet → ét billede frem
    Peg midt i billedet → tre billeder frem

    Vinkelret på køreretningen:
    Peg i venstre del → ét billede til venstre
    Peg i højre del → ét billede til højre

  • Måling (virker p.t. kun i 3D mode)
    Når en måling startes, tilføjes ikoner for 'Godkend måling' og 'Slet måling' under menu-ikonerne i skærmens venstre side. En måling afsluttes ved at aktivere 'Godkend måling'. En måling slettes/afbrydes ved at aktivere 'Slet måling'.



  • Upload egne billeder
    Du kan vælge, om du vil tage et billede med enhedens kamera eller om du vil vælge et eksisterende billede (hvor du vælger mellem at søge i enhedens billedbibliotek eller i en vilkårlig filmappe (browse). (kun et billede ad gangen). Browse kræver særlig adgang.


Gælder for brug i Safari
For sikre at iPhone og iPads virker med automatisk placering af et nyt foto ved upload skal følgende forinden være sikret eller sat op på brugerens mobile enhed:

  1. IOS softwaren skal være version 13.1.3 eller højere
  2. Check at din iPhone/iPads kamera er sat til at bruge lokation. (timestamp skulle ske automatisk) Load http://mv.services.hxgncontent.com/ websiden og vælg dit projekt.
  3. tryk på “aA” øverst til venstre i Safaris kommando felt

  4. I den nye box der åbner, vælges trykkes først “vis Mobilwebsted” og dernæst “ Indstillinger til websteder”









  5. I den næste box skal indstillinger stå som vist:
    Kamera skal stå på “ Tillad (altid)” eller på “ Spørg “
    Placering skal stå “ Tillad (altid)” eller på “ Spørg “

Sidst revideret: 11-11-2019

  • viewers/cpv.txt
  • Last modified: 4 years ago
  • (external edit)